Vil du høre mere?





Med bygningen som omdrejningspunkt

RÅDGIVNING OM SOLFILM

Temperaturmåling

Vi foretager temperaturmålinger uden beregning på vinduer uden solfilm sammenlignet med vinduer med solfilm – for at påvise den forskel, det vil give i temperaturen. Disse målinger udføres som regel i sommerhalvåret, hvor der er flest solskinstimer ca. 1 uge ad gangen med målinger hvert 15. min.

Energibesparelses-beregning

Vi foretager også energibesparelses-beregninger. Her får man en idé om den forventede besparelse på elregningen, samt hvor lang tid investeringen i solfilm vil være om at have tjent sig selv hjem. Denne ydelse tilbydes primært større projekter på over 500 m². Behovet for nedkøling i sommerhalvåret vil i nogle tilfælde have en betydelig, positiv effekt på omkostninger til energi (kWh) og trivselsmiljø.

Simulering af effekt ved solfilm

Med vores specialudviklede simulerings-software, udviklet af ingeniører fra bl.a. COWI med indeklima som speciale, kan vi udarbejde estimerede data af den forventede effekt på varmeindfaldet – total solenergi – ved montage af en given solfilm. Sammenligningen foretages med og uden solfilm.

Termisk sprængning – Stresstest

Bestemte vindueskonstruktioner og visse interne og eksterne forhold, kan medføre en for høj varmeabsorbering i glasset med solfilm. Derfor er det altid vigtigt at vi besigtiger bygningen for at fastlægge glastypen og de interne og eksterne forhold før valg og anbefaling af filmtype. I visse – dog ganske få situationer – fraråder vi montage af solfilm, såfremt risikoen for termisk sprængning er til stede. Typisk vil en indvendig montage på 3-lags glas altid frarådes!

Anden ekstern og intern afskærmning, varmekilder, skyggepåvirkninger, glastype og størrelse på ruder kan også spille en rolle i forbindelse med ophobning af varme. Derfor foretages, ved tvivls tilfælde, en stresstest, for at vurdere sandsynligheden for sprængninger. I stort set alle tilfælde vil en udvendig montage løse problemet idet varmen, der strømmer gennem glasset, mindskes.

For mere information og rådgivning, kontakt os via kontaktformularen, ved opkald til tlf: 3646 8416 eller læs mere om solfilm i nedenstående brochurer: