Solfilm til
vinduer
Skab et bedre indeklima med solfilm
Solfilm PÅ VINDUERNE hindrer varmeindfald og giver bedre indeklima
Flere og flere arbejdspladser får i dag monteret solfilm på vinduerne for at skabe et bedre indeklima og arbejdsmiljø med mindre varme lokaler. Solfilmen sænker varmen der kommer gennem vinduerne når solen skinner. Især på kontorer og arbejdspladser generelt vil det i de varme sommermåneder give et markant bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives.
På mange arbejdspladser i dag er varmeproblematikken en stor udfordring, som har en negativ indflydelse på medarbejdernes trivsel og effektivitet på arbejdspladsen. Varmen forstyrrer koncentrationen, giver ubehag og i nogle tilfælde kan det ligefrem gøre medarbejderne syge.
Med den rigtige folie mod varme til vinduerne, kan der opnås en betydelig forbedring af varmeproblematikken og sænke temperaturen til et behageligt niveau.
Hvad er solfilm?
Solfilm mod varme er udviklet til at kunne forbedre glassets evne til at reducere og reflektere den varme og energi der kommer fra solen gennem ruderne. Filmen monteres stort set altid udvendigt på ruden, såfremt en varmereducerende effekt ønskes. De nye højt ydende solfilm typer fra 3M Prestige serien, som primært anvendes i dag, er udviklet på en nanoteknologisk platform, som giver optimal effekt kombineret med æstetiske fordele da de er stort set usynlige på ruden.
På kontormiljøer er det vigtigt at bevare lysindfaldet. I 3M Prestige serien findes en række solfilm, som ikke kan ses på glasset og dermed heller ikke ændre på lysindfaldet. Ligeledes vil der heller ikke kunne ses nogen ændring på bygningens udseende eller i glassets struktur.
LÆS MERE OM SOLFILM TIL VINDUER
udvalgte solfilm TIL VINDUER referencer
Se vores udvalgte solfilm referencer ved at klikke på de enkelte billeder under eller klik på knappen for at se alle vores referencer.
De mest gængse spørgsmål til solfilm
Vi modtager mange spørgsmål når vi rådgiver om solfilm og derfor har vi prøvet, at besvare de mest gængse spørgsmål vi bliver stillet, som vi håber du vil finde nyttige.
1) Hvor meget varme reducerer solfilm?
Med den korrekte solfilm på vinduet, vil man opnå en mærkbar effekt og reduktion af varmeindfaldet, såfremt filmen monteres udvendigt på ruden. Varmeindfaldet gennem ruderne kan mere end halveres og der kan opnås temperatursænkning på helt op til 10-12 grader. I nogle tilfælde kan temperaturen skænkes mere. Det er dog vigtigt ikke at sidestille solfilm med klima- eller køleanlæg, hvor en nærmere defineret temperatur kan opnås.
2) Tager solfilmen lyset?
I dag findes der stort set glasklare solfilm, som bevarer lysindfaldet i lokalet og bygningen. Derfor er det muligt, at bevarer det naturlige dagslys gennem ruderne, til glæde for et bedre arbejdsmiljø.
3) Hvor lang tid holder solfilmen?
Man kan forvente at solfilm på lodrette flader kan holde i helt op til 15 år. Ved horisontale flader som eksempelvis ovenlys, rytterlys, tagruder mm., vil holdbarheden være reduceret til ca. 4-8 år pga. større belastning af skidt, støv og sol.
KONTAKT OS OG FÅ DEN RETTE RÅDGIVNING
4) Ændrer solfilmen på udseendet af boligen/bygningen?
Solfilm findes i versioner, som ikke ændrer på bygningens udseende. Hverken indefra eller udefra. De glasklare solfilm i 3M´s Prestige serie er egnet, hvis ikke der ønskes en ændring af bygningens æstetik. Disse film spejler heller ikke og øger derfor heller ikke i refleksionen i glasset.
5) Spejler solfilmen?
Der findes både solfilm med spejlerefleks samt uden. Spejlrefleks anvendes primært, hvor der ønskes afskærmning for indkig.
6) Hvorfor skal solfilmen monteres udvendigt på ruden?
Skal solfilmen virke mod varme SKAL den sidde udvendigt på ruden. I dag er der i glas indbygget en isolerende coatning, der vil sørge for, at al varmen vil absorberes i glasset såfremt filmen blev installeret på indersiden. Dette vil give en brandvarm glasflade og ruden vil komme til at fungere som en radiator. Samtidig øges risikoen for termiske sprængninger på baggrund af denne opvarmning og varmeforskel, der vil kunne opstå i glasset. Der findes dog undtagelser. På ældre enkeltlags ruder, palæruder og lignende, er det stadig muligt at opnå en god effekt med indvendigt monteret solfilm.
7) Kan ruden tåle solfilm?
Ja, de fleste ruder kan tåle at få solfilm monteret, såfremt det opsættes på den rigtige side af ruden. I tvivlstilfælde udarbejdes en stress test for at sikre, at ruden kan tåle at få monteret solfilm. Dette foretages typisk på store ruder, med skygge påvirkning eller store glaspartier med lamineret glas.
8) Hvad er garantien?
Der ydes helt op til 10 års garanti på solfilm og montage.
9) Kommer der skidt under filmen?
En 100% støv- og skidt fri installation kan aldrig udføres. Vores montører er alle autoriserede og opsætter hver dag mange kvm solfilm. Dette gør, at vi er i stand til at levere nogle rigtig pæne og professionelle installationer for vores kunder.
10) Hvilke mærker af solfilm anvendes?
Hos os anvender vi primært solfilm fra 3M og Solar Screen, som er blandt de bedste producenter af solfilm på markedet.
11) Kommer der bobler mellem film og ruden?
Efter montage kan der være enkelte bobler i form af små vandblære. Disse forsvinder. Der skal ikke være bobler mellem glasset og solfilmen.
12) Hvor langt monteres solfilmen fra kantlisten i ruden?
Visse solfilm kræver større afstand til glaskant end andre. Normalvis er der 2-5 mm afstand hele vejen rundt i kanten.
13) Hvad forårsager falmning?
Der er forskellige parametre, der får ting til at falme. Man kan dele dem op i 4 forskellige dele.
- UV påvirkning
- Lyspåvirkning fra solen og lyskilder, som f.eks. spots.
- Varmepåvirkning fra solen og lyskilder, som f.eks. spots.
- Derudover er der støv, snavs og farveægthed på det som falmer, der får ting til at falme.
Den største enkeltfaktor, som forårsager falmning, er UV lys. Som man kan se på cirkeldiagrammet til højre, så står UV lys for 40% af falmningen. Alle vores film, fjerner tæt på 100% af UV-lyset, så ved at sætte en helt klar film på, så forhaler man falmningen med 40%.
Hvis man vil højere op, så skal man fjerne så meget varme og lys som muligt. Der vil, 3M’s silver15 Exterior, som fjerner op til 86% af varmen fra solen og 85% af lyset fra solen, være et godt eksempel.
Dette vil forhale falmningen meget, men hvis der f.eks. sidder spotpærer i et udstillingsvindue for tøj og de genererer meget varme og lys, så påvirker de stadig falmningsprocessen.
De sidste 10% af lagkagen er ting, som vi ikke kan gøre så meget ved. Det er støv, snavs og farveægthed på f.eks. tæpper eller tøj, hvis det er det, som man ønsker at forhindre i at falme.
Konklusionen er derfor, at vi ikke kan forhindre falmning. Vi kan kun forhale det.
Hvis vi skulle sikre os 100% mod falmning, skulle det som falmer låses inde i et rum uden lys og med samme temperatur og luftfugtighed hele tiden.